top of page

Belægning til terrasse og indkørsel: Sådan vælger du de rigtige sten og fliser

Belægningssten er flotte, visuelle udtryk, der er med til at fremhæve din boligs arkitektur.

Flisebelægningen foran huset er det første indtryk, dine gæster får, når de besøger dig. Med vores vejledning og brede sortiment i belægningssten kan du selv bestemme, hvordan du byder besøgende velkommen. Samtidig, omme på terrassen, er velvalgte flisesten en perfekt måde at skabe et afslappende frirum, hvor gæsterne og familien hygger, griller og bruger tid sammen.

Du kender med garanti udtrykket “beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. Her hos Danstein har vi omformuleret det til 3x belægning. Det har vi, fordi vi mener, den rigtige belægning er alfa og omega.

Flot flisebelægning foran hus

Desværre er det ikke altid nemt at vælge den rigtige løsning.

 

Mørke fliser, lyse fliser, store fliser eller små fliser? Når det kommer til belægninger er der et utal af valgmuligheder, og det kan være svært at vælge den rette løsning. Særligt hvis man gerne vil have en belægning, der både er praktisk og passer til omgivelserne.

Hos Danstein leverer vi materialer til alle slags belægninger. Vi har mange års erfaring og ekspertise, og uanset om det er til terrassen, et offentligt byrum eller større projekter, finder vi sammen frem til de rigtige materialer og farvevalg til dine nye sten.

På vores fabrik i Jyderup findes mere end 30 forskellige belægningsmaterialer i granit og kalk/sandsten, og hvis du ikke er tilfreds med sortimentet, hjælper vi gladelig med at importere lige netop de belægningssten, du ønsker.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 59 27 73 00 eller e-mail info@danstein.dk – Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Tips til den rette belægning

Der er mange muligheder, når du skal have ny belægning i indkørslen. Valget kan eksempelvis stå mellem klassiske chaussesten, praktiske granitskærver eller moderne bordursten. Skønhed er en subjektiv størrelse og som med så meget andet, findes der også personlig præference inden for belægning.

Der er dog nogle overvejelser, som vi anbefaler vores kunder at gøre, før de træffer den endelige belægnings-beslutning. Det er nemlig et forbandet stort arbejde at gøre det om. Herunder kommer vi kort ind på overvejelserne, men vi anbefaler, at du griber knoglen og ringer os op, hvis du mangler vejledning. 

Bordursten og pigstens belægning

Bordursten og pigstens belægning

Flisebelægning Materiale: Jetbrændt Orion (Indien), Rød Bohus (Sverige) Sort Svensk (Sverige)

Granitbelægning med granitkugler

Granitbelægning med granitkugler

.

Chaussestens belægning

Chaussestens belægning

Belægning er udført i chaussten og parkeringsbåsen er udført i rød Vånga granit som bordursten.

Chaussestens belægning

Chaussestens belægning

Belægning ved brug af chaussesten, brosten, mini chaussesten samt granitbord

Store eller små fliser?

En flisebelægning med store fliser er moderne og stilrene og passer til det minimalistiske udtryk, som mange opfører huse med i dag. Ensartede og store overflader giver samtidig øjnene ro, og der er mindre arbejde med at fjerne ukrudt, da fugerne mellem fliserne er få. Omvendt skal der påpasselighed og erfaring til at lægge en belægning med store fliser, da fliserne undervejs kan knække. Samtidig skal man sørge for at underlaget er helt plan, så fliserne ikke vipper.

Med mindre fliser kan man skabe dynamik og en intim atmosfære. Her har du mulighed for at lave flotte mønstre, hvor designet skaber bevægelse. Små fliser er samtidig gode i haver, hvor fliserne ikke blokerer regnvandet i at trænge ned i undergrunden. 

Flisebelægning i indkørsel med store fliser
Belægning med små fliser skaber dynamik og mønstre

Belægning i flere slags sten og størrelser

Du behøver ikke nødvendigvis vælge mellem store og små fliser eller bordursten og beton. Faktisk kan der være mange fordele i at vælge at mikse størrelser og materialer. Dette kan skabe en personlig og unik stil, der får det bedste frem i dine omgivelser. 

Hvad skal din belægning kunne? 

Bor du i et hjem med lange, lige linjer anbefaler vi, at du vælger en belægning, der accentuerer husets udtryk og facade. Bind samtidig gerne husets indre og ydre sammen ved at gentage linjer, farver og/eller dekorative mønstre både inde og ude. Brug også din belægning aktivt. Lav fx en rute rundt i haven og forbi æbletræet og bedet med roser. 

Belægning med flere størrelser sten og fliser
Belægning af fliser på terrassen

Tænk over farven

Vi oplever en voksende efterspørgsel på mørke belægningssten. Her er det vigtigt at huske på, at mørke sten er effektive til at optage varme, hvilket kan gøre dem ubehagelige at gå og sidde på.

En teglbelægning med farvenuancer kan passe og være lige i øjet udenfor en klassisk murermestervilla, men være malplaceret i haven foran en nybygget funkisvilla. Derfor er det vigtigt at overveje belægningens farve

Natursten har længere levetid

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale belægning i natursten. Belægninger i natursten koster flere penge, men vil over tid være den bedste investering.

Udover at natursten er smukke og naturlige at se på, holder de samtidig længere. Natursten tåler nemlig vind og vejr, og modsat betonsten ældes de med ynde. Over tid vil natursten patinere og give et flot farvespil i stenenes overflader.

Skal vi hjælpe dig med at vælge din nye belægning? Kontakt os på telefon 59 27 73 00 eller e-mail info@danstein.dk – Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Flisebelægning i indkørsel: Her er, hvad du skal være opmærksom på

Der findes som sagt mange forskellige typer belægningssten. De fleste kan bruges både i haven, på terrassen eller i byrummet.

Men skal du lægge belægning i indkørslen, på en parkeringsplads eller på andre områder, hvor der må køre biler, er det nødvendigt at benytte sten af en vis tykkelse.

Tommelfingerreglen lyder, at belægningssten i en indkørsel minimum skal være 6 cm tykke. Anvendes flisebelægning, skal tykkelsen dog være endnu mere. Fliser har nemlig et større areal, og derfor udsættes de for større overfladebelastning.

Ved flisebelægning i indkørslen er der derfor flere ting, du skal være opmærksom på. Udover fliserne skal også det midterste lag af grus kunne modstå trykket fra tunge køretøjer. Derfor er det vigtigt med den rette vejledning, hvis du skal lægge fliser i indkørslen. Ofte vil det være en god ide helt at overlade arbejdet til en brolægger eller anlægsgartner, så du sikrer, at fliserne og indkørslen holder.

Betonfliser er et oplagt valg til indkørslens flisebelægning. Det er en flisetype, hvor du har et stort udvalg af størrelser og farver. En betonflise kan nemt matches til huset, da de kan lægges i et utal af mønstre. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Terrassebelægning: De bedste sten til terassen

Når det kommer til terrassebelægning, er der et større udvalg af fliser end til indkørslen. Her er det vigtigste at vælge en sten, der kan tåle vind, regn og frost. Da belægningen på terrassen ikke skal tåle samme belastning, som steder hvor der kører biler, kan man vælge fliser på ned til 2 cm i tykkelse. 

Eksempelvis keramiske fliser, der efterhånden er blevet en ny trend herhjemme. Keramiske fliser til udendørs brug er blevet optimeret til at kunne modstå vind og vejr, og de er derfor blandt de allermest holdbare løsninger på markedet

Flot flisebelægning på terrasse
Rengøring af belægning er vigtigt for at holde fliserne pæne

Undgå grimme belægningssten

Over tid kan belægningssten blive grimme grundet misfarvninger, algevækst, ukrudt og kalkudfældning. Derfor er det vigtigt at vedligeholde fliser og belægningssten.

Sørg for at feje løbende, så blade ikke får lov at ligge længe på din belægning. Over tid vil farvestofferne fra nedfaldne blade udfældes og blive tilbage på dine belægningssten. Misfarvninger kan også ske grundet sollys, men dette kan forebygges ved at feje over med skarpkornet sand.

En god metode til at forebygge ukrudt er at sørge for, at fugerne altid er fyldte. Udover at fastholde fliserne sørger en fyldt fuge også for, at ukrudtsfrø ikke bliver liggende i fugen men frit kan blive taget af vinden og blæse væk.

Fliser og belægningssten bliver som alt muligt andet beskidt. Derfor er det vigtigt med jævnlig rengøring. Skrub gerne fliserne med vand og sæbe – særligt efter bilvask, så rester fra lakering, jord og bilvoks ikke bliver siddende tilbage på stenene. 

Se vores udvalg af sten til belægning

bottom of page